Mesoterapi til kroppen
Vi bruger lang tid på at passe på vores kroppe indefra – vi træner, spiser sundt og passer på kroppen, så den kan holde i mange år. Men selvom din indsats med kost og motion spiller en stor rolle, kan du også gøre en stor forskel med målrettede behandlinger, der gør en indsats mod hudens aldringstegn. Derfor kan dine klienter med stor fordel vælge behandling med vores Mesoterapi-produkter, som er udviklet til bl.a. mave, lår og bryster, som ofte viser tegn på aldring såsom pigmentering, rynker og strækmærker.
Har du klienter, der gerne vil have behandling mod aldringstegn i ansigtet, har vi også Mesoterapi-produkter til ansigtet som kinder, øjne, hage og pande.
Hvorfor skal man have specielle produkter til kroppen?
Huden er forskellig på hele kroppen – f.eks. er huden under og omkring øjnene den tyndeste, og huden er ofte tykkest under fødderne. Derfor kan dine klienters hud have forskellige behov for behandling, alt efter hvilket område, de ønsker behandlet. Mave, hofter, ben eller andre steder på kroppen kan derfor kræve forskellige intervaller mellem behandlinger og ofte mere intens behandling end ansigtet.
Mesoterapi benytter koncentrerede, non-invasive formler, og behandlingen er ofte mere kontrolleret og hurtigere end andre klassiske microneedling behandlinger, fordi de små molekyler gør det muligt for aktive stoffer at trænge dybere ned i huden ved non-invasiv behandling. Det er med til at stimulere kollagen og elastin, opstramme bindevævet og arbejde målrettet på hudopstramning, struktur og pigmentering.
Ligeledes vil helingen ofte være nemmere end ved klassisk microneedling, og de fleste hudtyper og aldre kan opleve synlige forbedringer allerede efter 1-2 behandlinger.
Hvilke resultater kan man opnå?
Når dine klienter kommer efter en behandling på kroppen, der enten skal målrettes opstramning efter vægttab, bedre hydreret hud eks. efter kemo, reduktion af strækmærker eller lignende, kan du med fordel tilbyde dem behandling med vores Mesoterapi-produkter. Produkterne er nemlig udviklet til at støtte hudens egen proces og fylde fugtdepoterne op, så huden fremstår mere hydreret og strammere.
Med Meso-produkterne til kroppen, der yder en intens men skånsom stimulering, kan du tilbyde både synlige og hurtige resultater til dine klienter i din klinik. Produkterne er en del af MesoSkinlines avancerede og nøje kvalitetssikrede cocktails, som arbejder på at forynge og styrke kroppens egne processer med synlige resultater ofte allerede efter 1-2 behandlinger.
Er der nogen forbehold ved behandling med Mesoterapi-produkter?
Produkterne og behandlingen er skånsom og udviklet, så de gør mindst muligt skade men samtidig har en effekt på kroppen. Derfor bør du altid vejlede din kunder til at undgå sauna, sport, sol og svømmehal i 14 dage for at beskytte hudens eget forsvar bedst muligt. Og anbefal altid solbeskyttelse i behandlingsperioden.
Bliv samarbejdspartner med os
Vi samarbejder både med klinikker, distributører, partnere og akademier, og derfor vil vi også gerne skabe et samarbejde med dig. Det kræver blot, at du udfylder vores formular om at blive forhandler ved at klikke ind på "Din konto" i toppen af siden.
Formularen ligger under menupunktet "Din konto" som "Ansøg om bruger (B2B)". Du skal have en bruger hos os og være logget ind for at kunne se vores priser, men også for at kunne bestille produkter hos os.
Vi vil rigtig gerne samarbejde med partnere og andre B2B-kunder over hele verden, så selv hvis du ikke er bosat i Danmark. Hvis du klikker dig ind på menupunktet "Distributører, akademier, klinikker" og derefter vælger "Distributører og akademier", får du et kort frem, der viser, hvor i verden vores produkter er repræsenteret. Vi vil altid gerne have flere nåle på kortet.
Hvilke produkter kan du komme til at være forhandler af?
Når først du er blevet godkendt og har fået et login hos os, kan du straks komme i gang med at købe produkter fra vores sortiment. Foruden selve mesoterapibehandlingsprodukterne og supplerende plejeprodukter hertil, så kan du også komme til at forhandle andre kvalitetsprodukter.
Vores produktsortiment er overordnet inddelt i følgende kategorier:
- Produkter til non-invasiv mesoterapi
- Produkter til invasiv mesoterapi (sterile)
- Maskiner og udstyr til non-invasiv mesoterapi
- Produktpakker (prof-kits)
- Klinikudstyr, hygiejneartikler og marketingtingsmaterialer
Derfor kan du selvfølgelig også købe – og evt. være forhandler af – produkterne på denne side. Disse omfatter eksempelvis løft til øjne, kinder, hals og décolletée samt strækmærkefjerner, Meso Skin Perfector-produkter og Meso Lift And Protect.
Hvem er vi?
Hos MesoSkinline samarbejder vi med det italienske laboratorie, Mesotech, der udvikler og producerer produkter til hudpleje og foryngelse af kroppen. Vores firma, der står bag Mesoskinline, hedder Dermatech-group, og det har været muligt for os at skabe de gode mesoterapiprodukter via vores stærke samarbejde med Mesotech.
Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere om vores effektive produkter eller høre mere om, hvordan du bliver forhandler. Ring til os på telefon.: +45 71 74 11 08, så er vi klar til at rådgive dig.